Icon

Hvorfor Bygmesteren?

  • Vores andre kunder er glade – det bliver du også
  • Københavns flotteste tømrerløsninger
  • Holdbare løsninger med fokus på finish & udseende
  • Klar forventningsafstemning før start
  • En tømrer, der arbejder i forhold til dig og din indretning
  • Vi er ikke bange for at sige nej til opgaver, vi ikke tror på
  • Erfaring og kompetencer indenfor alt fra hylder til huse
  • Effektiv idésparring og rådgivning
  • Både fast timepris og tilbud på større projekter

Store ambitioner – og efterspørgslen på kvalitetsløsninger.

Det er grundlæggende derfor, vi eksisterer. Vi er skarpe fagmænd, der brænder for at levere flot tømrerarbejde, der holder i mange år.


Tillid og resultatet det vigtigste

Egentlig vil vi gerne give dig en bedre tømreroplevelse. Vores styrke er, at vi er blandt landets dygtigste tømrere. Intet mindre. Vi bygger det på, at vores kunder fortæller os, at de er glade og trygge ved samarbejdet. At vi er til at stole på og leverer flotte resultater. Det er for os det vigtigste. Og vi mener egentlig, det er en selvfølge for enhver håndværker.

Det skal holde – og samtidig se godt ud

Hvem gider se på skæve paneler? Eller sidde i træk fra fejlinstallerede vinduer? Naturligvis skal løsningerne være solide og holde længe. Men de må også hellere end gerne se godt ud – sådan har vi det i hvert fald. Vi opholder os trods alt mange timer i bygningen – om det så er dit hjem eller arbejdsplads. Derfor skal det også være både flot og funktionelt. Derfor tøver vi heller ikke med at kalde os tømrere med snedker-evner.

Godt samarbejde er afgørende

For os er det vigtigt at afstemme forventninger, inden arbejdet påbegyndes. Det gælder også mindre opgaver. Derfor insisterer vi ofte på at komme ud og kigge på opgaven, inden vi går i gang. Samtidig kan vi altid hurtigt give dig et overslag på, hvad opgaven kræver og koster – ofte idenfor 4 timer. På større projekter gør vi også en dyd ud af at sikre os, at arbejdet løbende går efter kundens hoved.

Dine behov og din indretning for øje

Selv går vi med en lille indretningsarkitekt i maven. Derfor brænder vi også for at bygge kreative løsninger, der får din bolig til at skille sig ud og fremstå personlig. Hvis det ellers er dét, du ønsker. Vi tager udgangspunkt i dine idéer. Savner du inspiration, foreslår vi gerne konkrete løsninger eller bud på anderledes detaljer. Samtidig siger vi også af og til fra, hvis en ønsket opgave ikke er realistisk.

Gode partnere og bred erfaring

Vi har talrige konstruktioner af huse og andre bygninger på cv’et – fra fundament til fejeliste. Kræver dine byggedrømme andre fagmænd end en tømrer, har vi derfor et tæt samarbejde med andre fagmænd – bl.a. elektrikere, murere og vvs’ere. Derfor er vi umiddelbart heller ikke det største tømrerfirma målt på omsætning eller medarbejdere. Til gengæld er vi de bedste – målt på resultater og glade kunder.

Klare timepriser og aftaler på projekter

Ved mindre opgaver afregner vi gerne per time – som udgangspunkt 450 kr. per påbegyndt time. Ved større projekter giver det ofte bedre mening for alle parter at finde en fast pris. Derudover dækker vi det meste af Sjælland. Og er du i tvivl om noget, giver vi dig med glæde et opkald med et hurtigt overslag. Vi er også glade for kaffe og klare aftaler – derfor kommer vi gerne forbi og ser opgaven og hinanden i øjnene.